30
Mar

Berlev’s Rock ‘n Roll Hotel

Next
Berlev’s Rock ‘n Roll Hotel

Berlev’s Rock ‘n Roll Hotel

Gasolins legendariske trommeslager har høstet formidable anmeldelser for sin nye plade i eget navn, og er man til god gedigen håndspillet rock musik, går man ikke galt i byen, hvis man tjekker ind på Berlevs rockhotel. Bandet formår at levere en god gang old school rock’n’roll med rødder i 70’ernes rockscene samtidigt med at støvlerne er solidt plantet i den lidt mere syrede, melodiske rock anno 2018.

Legendariske Søren Berlev (Gasolins trommeslager) har i flere år arbejdet på at skrive nyt materiale og har samlet et band der formår at formidle musikken videre på en levende, inddragende og musikalsk måde. Berlev’s Rock’n’Roll Hotel består af den energiske forsanger Esben Hegelund, på guitar har vi ekvilibristen Erik Winther, som bakkes op med en solid og levende bas fra bandets yngste medlem Søren Fjalland og så selvfølgelig med solide og tunge indspark fra Søren Berlev selv på trommer.

Berlev’s Rock’n’Roll spiller rock. Nogle gange hård rock, andre gange lidt blødere rock og ja endda somme tider syret rock og altid spækket med energi. Sammen formår de at indtage scenen og der hersker ingen tvivl om deres engagement for rockmusik. Bandet sætter en stemning der er helt speciel når de får publikum til at rocke med på de tunge numre og synge med på de fængende melodier.