12
Maj

Burhan G

Next
Burhan G

Burhan G

SHOWTIME TOUR

Burhan G tog i efteråret 2016 dansk radio med storm. Den kække, motowninspirerede ‘Lucy’, udkom i slutningen af august måned og blev et af 2016’ absolut største danske radiohit. Burhan G’s femte studiealbum udkom herefter i november måned, hvor næste single, den forførende ’Diana’, efterfølgende blev sendt til radio og netop nu er i høj rotation på landets radiostationer.

Der er skruet ned for balladerne og op for ballademageren Burhan, som oser af kækt musikalsk overskud. Danskerne har forelsket sig i Burhan G’s nye motown lyd, som selvfølgelig skal opleves live på hans kommende indendørs turné, der starter i Odense d. 1. Marts.

På turnéen gæster Burhan landets største koncertsale under overskriften SHOWTIME. Burhan har håndplukket de bedste musikere fra hele verden og går på scenen med et gigantisk 13 mand stort orkester, der udover hans faste amerikanske band, tæller blæsere, korpiger og dansere. Det hele er pakket ind i en stor spektakulær koncertramme, der i den grad understreger koncertens titel SHOWTIME.

Her er en smagsprøve på hvad man kan forvente, optaget til sidste års Danish
Music Award.

Glæd dig til en fortryllende og festlig musikalsk rejse, i selskab med en af
Danmarks absolut dygtigste sangere, Burhan G.