15
Mar

Erik Grip

Next
Erik Grip

Erik Grip

I dag er en koncert med Erik Grip mere end sange. Anekdoter og røverhistorier mellem sangene gør det til noget yderst personligt og nærværende. En anmelder skrev: ”..der går helt Niels Hausgaard i den. Det er morsomt og rørende”. Erik Grip er en af få danskere der er blevet optaget som medlem af YTF. Den svenske forening for professionelle trubadurer, Yrkes Trubadurernes Förening, der i sin tid blev stiftet af Cornelis og Fred Åkerstrøm. Erik Grip er dog absolut indbegrebet af danskhed og det selvom Erik har norske aner og navnet Grip er norsk.

Erik Grip fik sit folkelige gennembrud med sangen ”Velkommen i den grønne lund”. Men også sangene ”Åbent Landskab”, ”Rose skal vi danse”, ”Gult græs mod solen” m.m. fl. har gjort sit til Erik Grips store popularitet blandt rigtigt mange.

Midt i al det populære og kommercielle må det ikke glemmes at Erik Grip startede som folkesanger med mange spillejobs i de små folkeklubber og mindre spillesteder der selv var begyndt i 1960´erne. Det blev til et utal af turneer solo eller sammen med navne som Trille, Sebastian og Jan Toftlund. Sidstnævnte havde især i begyndelsen Erik Grip som fast makker og akkompagnatør. Erik Grip satte også melodier til Jan Toftlunds yderst socialt engagerede og samfundskritiske tekster.

Erik Grip´s store forbillede på scenen er tydeligt Pete Seeger eller en Paul Simon, naturligt nok, da de om nogen personificerer den amerikanske folk-revivel, da den kom til Danmark. Inspiration var også de mange besøg af folksingers i Visevershuset i Tivoli, København. Her var mødet med Alex Campbell, Dave Cousins, Sandy Denny og Trevor Lucas et personligt møde, der har sat sine spor i spillestil og måden at tiltale sit publikum på. Erik Grip var også stifter af folkeklubben ”Vognhjulet” i Kbh., der i mange år præsenterede den væsentligste folkemusik og visesang. Udgivelsen af ”Frank Jægers Viser” i 1975 blev en ny retning indenfor folkesangen i DK, og med mange efterfølgende udgivelser af danske digte tilsat musik afsatte Erik Grip en ny musikstil i DK.

Erik Grips første optræden på en større festival var ved Skagen Visefestival i 1976. En indspilning fra denne debut på en større scene er at finde på albummet ”Blidt forsvinder natten” – udgivet 1977.

Still going strong – Ingen hat eller blå briller. Dette er tradition og ægte nærvær.